Skeletterne i Michaels skab
I dette rejsebrev beskriver seniorforsker Steffen Jensen sit møde med kriminelle unge i Manilas slum. Feltarbejdet er en del af RCTs forskning, som undersøger hvordan unge bliver draget ind i voldelige konflikter.
Jeg sidder i et hus i Bagong Silang, som betyder ’Ny Fødsel’. Det var her, at mange af Manilas besættere blev flyttet til, da deres hjem skulle ryddes i forbindelse med udviklings- og infrastrukturprojekter i den fillipinske hovedstad. I daglig tale bliver Bagong Silang ofte refereret til som ’kubeta’ - toilettet. Et slumområde med op mod 500.000 indbyggere, langt fra Manilas økonomiske centre, hvor uønskede eksistenser til stadighed bliver skyllet ud. Bagong Silang har ry for at være et kriminelt og farligt sted, hvor bander hærger.
Selvom det er langt mindre voldeligt end andre områder, jeg har arbejdet i, er der ganske rigtigt mange bander eller broderskaber. Taxichauffører tør ikke køre dertil af frygt for overfald og alle i det område hvor jeg og min familie har bosat sig er angste for stedet. Det er farligt, fattigt og grundlæggende uønsket. Ikke desto mindre er det hjem for omkring 600.000 mennesker, der til stadighed forsøger at overleve mens de opretholder deres værdighed.
Mit selskab denne eftermiddag er alle medlemmer af diverse broderskaber og bander. Talen falder hurtigt på den behandling de unge mænd får af politiet. Ken, en ung mand på 20 år, som er til emo-musik à la Green Day og medlem af broderskabet Tau Gamma Phi. Han fortæller om, hvordan han engang var fængslet i 14 dage uden egentlige anklager. Hans mor havde ikke råd til at betale bestikkelse til politiet. Han spørger, »må de virkelig det?«. Svaret giver sig selv. Andre historier følger, og selvom ikke alle den slags historier skal tages for gode varer, svarer de til, hvad Balay, der er RCT’s samarbejdspartner i Filippinerne har rapporteret.
Michael er en 19 årig ung mand og medlem af gruppen M5. Han viser mig en bule i panden: -Den fik jeg af Purok Boy, siger han.
- Jeg var 14 år gammel, og vi holdt vagt over den døde efter en begravelse. Ved midnat blev vi sultne, fortæller han.
I Bagong Silang er der efter klokken ti om aftenen udgangsforbud for unge under 18 år. Michael og hans venner fik af en politimand lov til at hente mad. På vejen mødte de Purok Boy og hans mænd. Det er især dem, der patruljerer om natten og opretholder udgangsforbuddet på vegne af lokalregeringen. Purok Boy ville ikke høre på Michael:
- Jeg forklarede ham om begravelsen og politimanden. Men han blev rasende og holdt en pistol op til min pande. Jeg prøvede igen at forklare, men han blev bare endnu mere sur og til sidste slog han mig ned med sin pistol og slæbte mig til politistationen. Stadig blødende blev han købt fri af sin mor. Michael forsætter:
- På bagsiden af mit skab har jeg ridset navnet på alle dem, der har ydmyget mig igennem årene. Når tiden kommer, vil jeg hævne mig på dem alle. Og Purok Boy står allerøverst.
Michaels historie viser, hvordan han, ligesom andre unge mænd i verdens slumkvarterer, bliver udsat for statslig og privatiseret vold, og hvordan de ofte svarer igen med vold eller trusler.
Det er en historie uden egentlige helte; endda en historie uden egentlige skurke. Purok Boy og hans tanods er fx folk, der med mandat fra den lokale regering, kaldet Barangay, patruljerer bydelen om natten og forsøger at opretholde ro og orden. Arbejdet er enten ulønnet, eller også bliver de betalt meget ringe og får, hvad der svarer til 100 kr. om måneden. Purok Boy må ikke bære våben og hans behandling af Michael var utilstedelig, men disse lokale sikkerhedsfolk føler sig ofte særdeles udsatte, ikke mindst over for folk som Michael. Over for Purok Boy står Michael, nu medlem af et af de større broderskaber eller bander i Bagong Silang. Deres optagelseskriterier er særdeles voldelige, og de fører med jævne mellemrum bandekrige, kaldet Rambol, mod andre grupper. En af mine venner har mistet en ægtemand og fået såret en bror af medlemmer af det formodentligt største broderskab Tau Gamma.
Opgøret mellem Purok Boy og Michael er også del af en uerklæret krig mellem generationer, hvor ældre konstant søger at fastholde unge i generationsstrukturer, der ofte er ude af trit med den virkelighed, Bagong Silang er. Det er dette tema, vi søger uddybet i forskningsprogrammet ’Violent Organisation of Political Youth’. Men at sammenstødet mellem Purok Boy og Michael kan forklares og sættes i kontekst gør det ikke mindre tragisk. Vi kan kun håbe, at Michaels skeletter bliver i skabet:
”Hver gang jeg vil hævne mig, tænker jeg på min mor, og hvad det vil gøre ved hende, hvis jeg gør noget – og så gør jeg intet.”
Af seniorforsker Steffen Jensen, profil
Tags: "Violent Organisation of Political Youth", BALAY, bandeliv, broderskab, Fillippinerne, Forebyggelse, fængsler, Manila, Politi, RCT, slum, Vold