ANTI-TORTUR BLOGGEN

FLYGTNINGEPOLITIK: Torturofre i klemme i den nye udlændingeaftale

SOM LYN FRA en klar himmel bekendtgjorde regeringen mandag aften, at man havde indgået endnu en udlændingeaftale.

Næste gang regeringen og Dansk Folkeparti laver om på udlændingelovgivningen, vil der være tale om en slags politisk sølvbryllup, for så er det 25. gang, siden VK-regeringen overtog magten i Danmark i 2001. I al fald ifølge en opgørelse fra Retspolitisk Forening.

NOK BETYDER den stigende globalisering og migration på verdensplan en forstærket indvandring med deraf følgende udfordringer også for dansk flygtningepolitik, men altovervejende må de gentagne stramninger samlet vurderes som et ubehageligt skift i dansk flygtningepolitik væk fra en humanistisk baseret tilgang til en næsten umenneskelig flygtningepolitik.

Centralt i den nye aftale står et pointsystem, som tilsyneladende er baseret på, at enhver altid er sin egen lykkes smed. Det nye pointsystem ophæver de gamle regler, der gjorde det muligt at få permanent opholdstilladelse i Danmark efter 7 år. De nye regler sikrer, at indvandrere, der hurtigt kan få arbejde, lære dansk og klare sig selv i det danske samfund, kan opnå permanent opholdstilladelse efter 4 år. Netop dermed kommer de svageste flygtninge i klemme. Og de svageste udlændinge vil oftest sige torturofre og andre traumatiserede uarbejdsdygtige flygtninge.

DE NYE REGLER, hvor udlændinge skal samle 100 point - via kurser i sprog og viden om danske forhold samt gennem arbejde - for tidligere at opnå permanent opholdstilladelse, tager slet ikke højde for torturofre og andre traumatiserede flygtninge.

Aftalen synes helt at glemme, hvad torturen betyder for mange af dens ofre. Mange torturofre har netop som følge af tortur besvær med sprogindlæring som følge af manglende koncentrationsevne.

Det er hverken modvilje eller manglende ønske, der ofte gør tillæringen af det danske sprog endog meget vanskelig for torturofre.

FORLIGSPARTIERNE synes også at glemme noget så grundlæggende, som at torturofre ofte ikke kan arbejde i samme grad som andre udlændinge, når man for at opnå basispoint stiller krav om fuldtidsbeskæftigelse.

Når man i aftalen tillige vil give gøre det umuligt at opnå point for dem, der modtager eller har modtaget sociale ydelser, er der grund til at frygte, at yderligere mange torturofre og traumatiserede flygtninge vil blive ramt af de nye strammere regler.

VKO-aftalen synes helt at glemme, at kontanthjælp og andre sociale ydelser netop i et velfærdssamfund er en kompensation til dem, der ikke er i stand til selv at få en indkomst gennem lønarbejde.

Torturofre og andre uarbejdsdygtige flygtninge er af indlysende grunde ofte ikke i stand til selv - gennem erhvervsarbejde - at få en indkomst.

FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, fremhævede for få dage siden Danmark i arbejdet mod tortur. Når man internationalt får tildelt rollen som foregangsland, bør det også forpligte.

Nok er det fint, at Danmark er et af de få lande, der kan siges at være fri for tortur, men det vil være godt, hvis hensynet til torturofre også fandt udtryk i den aktuelle flygtninge-og udlændingepolitik.

Med tendensen til i praksis at diskriminere torturofre i at opnå permanent opholdstilladelse lever Danmark bestemt ikke op til rollen som foregangsland i arbejdet mod tortur.

NATURLIGVIS kan man kun støtte den erklærede hensigt i aftalen om at fremme integration, men aftalen fremmer ikke integration.

Det er f. eks. svært at forstå, at man vil gøre det vanskeligere at få kommunal stemmeret eller besværliggøre muligheden for familiesammenføring for angiveligt at fremme målet om integration.

Aftalen rammer de svageste og er et skridt i den forkerte retning. RCT havde gerne været helt fri for aftalen, men når aftalen synes uundgåelig, må man i det mindste kræve, at torturofre og andre traumatiserede uarbejdsdygtige flygtninge udtrykkeligt bliver undtaget for de skærpede regler.

Ovenstående blev tillige bragt som debatindlæg i dagbladet Politiken 17.marts 2010.

Nye stramninger: Kravene om point gennem kurser og arbejde, samt at man ikke må have modtaget sociale ydelser, synes næsten målrettet at sigte på at udelukke torturofre fra at opnå permanent opholdstilladelse.

Regeringen vil gøre det vanskeligere for udlændinge at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Tirsdag bebudede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech med opbakning fra statsministeren et forslag til stramning af udlændinge- og integrationsloven.

Ifølge Politiken (27.1.) vil Birthe Rønn Hornbech ikke uddybe forslagene. »Det er noget, jeg taler med dem om, som skal stemme for det«, svarede integrationsministeren Politiken.

Selv om forslaget derfor ikke kendes i detaljer, er der på baggrund af den hidtidige avisomtale al mulig grund til at råbe vagt i gevær og advare mod de bebudede nye strammere regler for at opnå permanent opholdstilladelse. Forslaget vil vanskeliggøre, at de svageste udlændinge kan opnå permanent opholdstilladelse, og vil især ramme torturofre.

Kravene om point gennem kurser og arbejde, samt at man ikke må have modtaget sociale ydelser, synes næsten målrettet at sigte på at udelukke torturofre fra at opnå permanent opholdstilladelse, om end man naturligvis må håbe, at det er utilsigtet.

De nye regler, hvor torturofre og andre traumatiserede flygtninge skal samle et vist antal point for at opnå permanent opholdstilladelse, tager slet ikke højde for torturofres særlige situation.

Torturofre har ofte koncentrations- og hukommelsesbesvær, som bestemt ikke gør det lettere at score point gennem kurser i sprog og viden om samfundsforhold.

Mange torturofre har, netop som følge af den tortur de har været udsat for, besvær med sprogindlæring.

Alt andet lige vil de bebudede stramninger ramme torturofre. Nylige undersøgelser dokumenterer, at 45 procent af asylansøgere i Danmark har været udsat for tortur.

Det samme gør sig gældende med kravet om arbejde. Torturofre kan erfaringsmæssigt ofte ikke arbejde i samme grad som andre - hvad enten vi taler om danskere, udlændinge eller flygtninge - netop som følge af torturen.

Selv om en rehabilitering bl. a. sigter på at gøre så mange torturofre som muligt arbejdsdygtige igen, må vi desværre - efter mere end 25 års erfaring med behandling - erkende, at ikke alle vore klienter bliver arbejdsdygtige i fuldt omfang.

Et vellykket rehabiliteringsforløb betyder for de fleste, at de opnår en højere livskvalitet og måske bliver i stand til at fungere som forælder eller i stand til at arbejde i nedsat omfang. Tendensen til at gøre beskæftigelse til det eneste parameter for en vellykket integration af flygtninge er ikke alene problematisk, men vil også ofte ramme især uarbejdsdygtige flygtninge, herunder torturofre.

Når man tillige fra regeringens side påtænker at give ansøgere afslag på permanent opholdstilladelse, hvis de har modtaget sociale ydelser, frygter RCT, at yderligere mange torturofre vil blive ramt af forslaget. Kontanthjælp og andre sociale ydelser skal jo netop kompensere for, at torturofre og andre uarbejdsdygtige flygtninge ikke er i stand til selv gennem erhvervsarbejde at få en indkomst.

RCT er samtidig rystet over, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har udtalt, at »der skal være en gulerod for de udlændinge, der gør det rigtige; de skal hurtigere få permanent opholdstilladelse.

Men der skal være en pisk til de udlændinge, der ikke vil gøre en rigtig indsats«. Om noget, så har torturofre ikke brug for flere pisk.

At piske torturofre fremmer ikke integration.

Tværtimod har torturofre og andre traumatiserede flygtninge brug for beskyttelse, behandling og den tryghed, som en permanent opholdstilladelse medvirker til at give. Årelang erfaring med rehabilitering og behandling af torturofre har lært os på RCT, at det er afgørende, at der i så høj grad som muligt skabes trygge rammer for rehabiliteringsindsatsen.

Når man vanskeliggør mulighederne for at opnå permanent opholdstilladelse, besværliggør man både en rehabilitering af torturofre og den integration i det danske samfund, som langt de fleste torturofre og andre flygtninge håber, at de vil opleve.

Grundlæggende er forslaget udtryk for en mistænkeliggørelse af torturofre og andre flygtninge, når det gælder ønske og vilje til at få en fremtid i Danmark, hvor man føler sig integreret i det danske samfund.

Og med begrebet integration menes ikke en assimilation eller en total undertrykkelse af egen identitet eller den - bl. a. religiøse - stigmatisering, som mange flygtninge oplever i kølvandet på den meget fremmedfjendske tone og holdning, der har præget den danske udlændingedebat i alt for mange år.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtelse til at tage hensyn til torturofre og gennem imødekommenhed at gøre torturerede flygtninge til en del af samfundet ved bl.a. at give permanent opholdstilladelse.

Som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm understreger, sender regeringen med endnu et opstrammende lovforslag igen det signal til flygtninge, at de ikke er velkomne her. Det er svært for flygtninge at føle sig hjemme og bidrage til det nye land, når man konstant mindes om, at man ikke er rigtig velkommen.

I stedet for at udelukke og ekskludere flygtninge bør Danmark vende tilbage til tidligere tiders humanistiske imødekommenhed over for flygtninge og forfulgte, der har søgt beskyttelse i Danmark.

En imødekommenhed, der bl.a. indebærer, at man skaber tryghed ved at give permanent opholdstilladelse.

For RCT er det afgørende vigtigt, at de påtænkte stramninger i udlændinge- og integrationsloven ikke rammer torturofre og andre forfulgte flygtninge.

Ovenstående blog-indlæg blev bragt som debatindlæg af Tue Magnussen i dagbladet Politiken 29. januar 2010 ledsaget af en flot karikaturtegning af Birthe Rønn Hornbech fra Anne-Marie Steen Petersens hånd.