ANTI-TORTUR BLOGGEN

Når Lene Espersen torsdag rejser til USA for at møde sin kollega, udenrigsminister Hillary Clinton bør hun huske, at arbejdet mod tortur er en dansk mærkesag.
Det vil være en god ide at have FN’s konvention mod tortur med i kufferten.
Og den er desværre mere aktuel end nogensinde.

For eksempel kunne nyhedsbureauerne forleden fortælle, at USA’s tidligere præsident George W. Bush har erkendt, at hans administration brød anti-torturkonventionens absolutte forbud mod tortur.
- Ja, vi brugte waterboarding mod Khalid Sheikh Mohammed. Jeg ville gøre det igen for at redde menneskeliv, sagde Bush forleden i en tale ifølge nyhedsbureauet AP, som Ritzau herhjemme citerede.

Den terrorrmistænkte Khalid Sheikh Mohammed menes at være hjernen bag terrorangrebet 11. september 2001 og blev under forhør udsat for waterboarding ikke mindre end 183 gange. Med en klud over ansigtet, hvorpå der hældes vand, giver waterboarding ofret fornemmelsen af at blive kvalt ved drukning.
Det er rystende, at Bush ikke i dag har samvittighedskvaler over, at han godkendte tortur af terrormistænkte.

Gennem brug af især water-boarding forsøgte Bush både at udhule definitionen på tortur er og han godkendte, at USA overtrådte forbuddet mod tortur. Bush’s udtalelser understreger nødvendigheden af, at Obama-administrationen i sit bebudede opgør med tortur bør retsforfølge og placere ansvaret for Bush-tidens tortur.

Lakmusprøven på om Obama vil tage et opgør med tortur er ikke kun den bebudede, men stadig ikke-realiserede lukning af Guantánamo, men også om der vil ske retsforfølgning af Bush, Rumsfeld og Cheney for deres ansvar for de barske forhørsteknikker, som siden 11. september og den bebudede krig mod terror har sat en af de mest fundamentale menneskerettigheder, forbuddet mod tortur, under alvorligt pres.

Allerede i 2006 anbefalede FN’s særlige rapportør Manfred Nowak og andre FN-eksperter, at alle de personer, som har begået, beordret, tolereret eller accepteret tortur og mishandling – helt op til det højeste militære eller politiske niveau – bør retsforfølges.

Selv om et retsopgør med Bush-administrationens ansvar for tortur måske ikke umiddelbart virker realpolitisk sandsynligt bør der presses på for at få det gennemført. USA har ifølge konventionen en forpligtigelse til at retsforfølge ansvar for tortur.

Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur. Tillige er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Vi skylder torturofrene at tortur bliver retsforfulgt og de skyldige bliver dømt. Når Obama ikke selv vil tage initiativ dertil bør andre lande opfordre USA til at indlede en undersøgelse af ansvaret for den stedfundne tortur.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtigelse til, at til at opfordre Obama-administrationen til at få retsforfulgt tortur.
Når udenrigsminister Lene Espersen 17. juni drager til USA bør hun derfor i samtalerne med sin amerikanske kollega Hillary Clinton understrege, at USA har en konventionsmæssig forpligtelse til at retsforfølge de ansvarlige for tortur.

Samtidig håber vi, at udenrigsministeren i Washington vil søge at få nogle acceptable svar fra Obama- administrationen om CIA’s overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller erkendte, at regeringens redegørelse ikke var fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar.
Med nye acceptable svar kan Danmark på sin side følge opfordringen fra FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, om, at der bør laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

Endelig bør Lene Espersen opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur, som gennem besøg i bl.a. fængsler søger at forebygge tortur.

Ovenstående blev søndag 13. juni 2010 let forkortet bragt som debatindlæg i dagbladet Politiken med overskrfiten
”Husk nu at kæmpe kampen mod tortur, Lene Espersen”.

27. december 2009 er det et år siden, at Israel indledte angrebet på Gaza. I ugerne derefter blev verden chokeret over de omfattende overgreb og krigsforbrydelser. I Danmark var titusinder på gaden for at protestere bl.a. gennem den store tværpolitiske Gaza-demonstration i København, som også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) sammen med andre humanitære organisationer støttede. Og internationalt var protesterne endnu mere omfattende.

Det førte kort tid efter til nedsættelse af FN’s kommission for at finde fakta om Gaza-konflikten, populært kaldet Goldstone-kommissionen efter lederen, den internationalt anerkendte jurist Richard Goldstone. Selvom Israel nægtede at samarbejde med kommissionen dokumenterede den endelige rapport ved udgivelsen i september på 452 sider grundigt de omfattende krigshandlinger og deres indvirkning på det civile liv i Gaza.

FN’s Menneskerettighedsråd godkendte 16. oktober under dets session i Genève Goldstone-rapporten. Rådets beslutning blev vedtaget med 25 stemmer for og seks imod, mens 11 lande undlod at stemme. 5. november vedtog FN’s generalforsamling i New York rapporten med 114 stemmer for, 18 imod og 44 lande, der undlod at stemme. Dermed gav et overvældende flertal af verdens lande Israel og palæstinenserne tre måneder til at undersøge om der har været alvorlige krænkelser af folkeretten. Samtidig anmodede man FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om at sende Goldstones rapport til Sikkerhedsrådet og aflægge rapport om dens videre skæbne om tre måneder. Det skal derfor ske om få uger.

I dansk sammenhæng har regering, de politiske ordførere og store dele af opinionen været meget afventende, ja næsten tavse om holdningen til Goldstone-rapporten. Danmark undlod i november på FN’s generalforsamling at stemme selvom en række danske NGOer som FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) gentagne gange har opfordret den danske regering til selvstændigt og sammen med de øvrige EU-lande aktivt i FN-regi at arbejde for, at de ansvarlige på begge sider for krigsforbrydelserne bliver retsforfulgt.

Goldstone-rapportens dokumentation af overgreb og krigsforbrydelser må ikke forbigås. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis overgrebene forbliver ustraffede, og en så vigtig FN-rapport ikke bliver fulgt op, betyder det straffrihed for krigsforbrydelser og at overgreb kan fortsætte uhindret.

Ofte har det internationale samfund ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten af hensyn til at fremme en såkaldt fredsproces. Det har imidlertid vist sig at være en fejl. Den fortsatte udbygning af de ulovlige besættelser på Vestbredden, som yderligere mindsker muligheden for en palæstinensisk stat, er et udtryk for det. Overholdelse af menneskerettigheder og internationale konventioner samt etablering af en international retsorden bør være fundamentet for en proces hen mod en varig fred.

Da Danmark for få år siden, havde formandskabet for FN’ sikkerhedsråd, understregede udenrigsminister Per Stig Møller overfor det internationale samfund, at det har et ansvar for at sætte et stop for straffriheden. Det internationale samfund har et ansvar for at de, der står bag forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten ikke går fri, men stilles til regnskab for deres handlinger. Det er vigtigt, at Goldstone-rapporten ikke samler støv, men tværtimod bruges som den er tænkt, nemlig som en grundig dokumentation og dermed et vigtigt instrument til at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de internationale konventioner for at undgå straffrihed for krigsforbrydelser. Derfor må vi ikke glemme Gaza.

Når udenrigsminister Per Stig Møller fredag mødes med sin amerikanske kollega, bør kampen mod tortur stå højt blandt punkterne, hvis vi på RCT skulle sætte dagsordenen, som man siger.Samtalen mellem udenrigsminister Per Stig Møller og USA’s nytiltrådte udenrigsminister Hilary Clinton fredag i Washington bør ikke kun som bebudet handle om Afghanistan, Mellemøsten, verdensøkonomien og klimatopmødet – for slet ikke at nævne ”hypotetiske spørgsmål” som en vis dansk kandidat til posten som NATOs ny generalsekretær. Det er ikke alene det første møde mellem en dansk minister og den nye administration i USA, men også en chance for realisere opfordringenfra den internationale anti-tortur bevægelse ”Together Against Torture”.

Med præsident Obama i spidsen vil USA utvivlsomt være mere lydhør over for danske synspunkter omkring den traditionelle danske mærkesag, arbejdet mod tortur. Efter præsident Obamas bebudede lukning af Guantánamo og afstandtagen til tortur synes der nu at være større fodslag og enighed i fordømmelse af tortur mellem Danmark og USA. På  RCT har vi især tre ønsker, som vi håber Per Stig vil fremføre for at fastholde Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.

-For det første håber vi, at den danske udenrigsminister vil opfordre den nye Obama-administration til at undersøge og retsforfølge Bush-administrationen for dens ansvar for Guantánamo og brug af tortur.

- For det andet håber vi, at Danmark vil søge at få nogle acceptable svar fra den nye administration vedr. den amerikanske efterretningstjeneste CIAs overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler. Sidste efterår fremlagde Per Stig Møller regeringens egen redegørelse om CIAs omstridte overflyvninger. Men redegørelse var ikke fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar, erkendte udenrigsministeren dengang. I sidste uge opfordrede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak,i en rapport om sit besøg i Danmark til at der laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

- For det tredje håber vi, at Danmark vil opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Tillægsprotokollen, der er vedtaget i FN på dansk initiativ, giver FNs observatører adgang til fængslerne i de lande, der har tiltrådt protokollen. Men det har USA ikke.  Sammen med tre andre lande stemte USA under præsident Bush imod vedtagelsen af Tillægsprotokollen på FN’s generalforsamling i december 2002 . Havde Tillægsprotokollen været på plads kunne vi måske have undgået den forfærdelige tortur og mishandling i Abu Ghraib og i Guantánamo-lejren.