ANTI-TORTUR BLOGGEN

I disse dage er der mange danskere, der med udsigt til en velfortjent ferie i det græske, glæder sig. Og med god grund. Ferie i Grækenland - hvad enten det er på det græske fastland eller på en græsk ø – står højt også på min ønskeliste.

Men det er desværre ikke kun ferierejsende, der skal pakke kufferten inden afgang til Grækenland. En del asylansøgere står over for at skulle tvangsudsendes fra Danmark - med henvisning til Dublinkonventionen - tilbage til et Grækenland, der ikke lever op til sine internationale forpligtelser.

Danmark har i godt et halvt år kun sendt asylansøgere tilbage til Grækenland, hvis de græske myndigheder kunne give en garanti for, at man ikke ville sende asylansøgeren videre til forfølgelse og tortur i hjemlandet. Hvis Grækenland ikke garanterede adgang til asylbehandling, har asylansøgeren hidtil fået sin sag behandlet i Danmark.

Den praksis er nu ophørt. De første asylansøgere er allerede sendt tilbage til Grækenland. Dansk Flygtningehjælp skønner, at flere end 50 asylansøgere risikerer at blive sendt til Grækenland. Dansk Røde Kors har foreslået et fuldstændigt stop for alle tilbagesendelser til Grækenland.

Det er meget kritisabelt, at Danmark igen begyndt at sende asylansøgere tilbage til Grækenland. Man kan frygte, at asylansøgerne bliver sendt videre derfra til tortur i hjemlandet.

Det er i strid med såvel flygtningekonventionen som FN’s konvention mod tortur at udvise eller tilbagesende personer til lande, hvis der er risiko for at personen bliver udsat for tortur. Danmark handler i modstrid mod f.eks. de resolutioner, som Danmark selv i FN har fremsat og som advarer mod udvisninger i strid med FN’s konvention.

Grækenland modtager flere end 20.000 flygtninge om året. De mange øer og den lange kystlinie ved EU’s ydregrænse mod øst gør det ikke let for det kriseramte Grækenland. Det er almen kendt, at det græske asylsystem er brudt sammen og er under al kritik. Mange asylansøgere endte allerede før den økonomiske krise på gaden uden nogen form for hjælp og mange risikerer at blive udsendt til en uvis skæbne i hjemlandet.

Europarådet og FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har sammen med flere humanitære organisationer som Amnesty International dokumenteret og advaret om de stærkt kritisable forhold i Grækenland.

Det er yderst kritisabelt, at Danmark igen er begyndt at sende asylansøgere tilbage til det græske asylsystem, som på ingen måde kan siges at leve op til sine internationale forpligtelser. Hvis man fra dansk side ikke kan få garanti for en ordentlig asylbehandling bør man ikke sende flygtninge retur til Grækenland, men i stedet asylbehandle de pågældende her. Retur til tortur er i strid med FN’s konvention mod tortur.

Aldrig før har forhåbningerne til en ny amerikansk præsident været større end når Obama 20, januar rykker ind i det Hvide Hus. Efter 8 år med George W. Bush glæder mange sig med rette til det skift - til det ”change”, der var Obamas gennemgående slogan under valgkampagnen. 

Mange håber på en ny økonomisk politik, et skift i klima-politikken og ikke mindst i USA’s politik når det gælder menneskerettigheder og udenrigspolitik. Efter Abu Ghraib, Guantánamo, CIA-fly og tilladelse til waterboarding glæder både amerikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer sig til, at Obama vil indfri sine løfter om et opgør med tortur. 

Mange håber, at Guantánamo snarest vil blive lukket og de hårdhændede afhøringsmetoder vil blive forbudt. Men samtidig aktualiseres spørgsmålet om der vil ske et retsopgør med Bush-administrationens ansvar. En rapport fra det amerikanske Senat dokumenterede i december, at præsident Bush og andre topfolk med deres godkendelser af brutale afhøringsmetoder var medansvarlige for de fangeovergreb, som siden har fundet sted.  Et enigt forsvarsudvalg med 13 demokrater og 12 republikanere fastslog, at beslutningerne var en “direkte årsag” til forholdene i bl.a. Abu Ghraib-fængslet i Irak.

- USA er en retsstat, og erfaringen er, at Senatet forfølger sagerne kraftigt. USA er jo ikke nogen bananrepublik, sagde udenrigsminister Per Stig Møller til Berlingske Tidende 18. januar da han sammen med Søren Pind (V), Tom Behnke (K) og Søren Espersen (DF) forudså, at USA vil kulegrave og måske endda retsforfølge Bush-administrationen for tortur.

Jeg håber de danske politikere får ret i deres forudsigelse om en amerikansk retsforfølgning. I følge FNs konvention mod tortur har USA forpligtet sig til at retsforfølge tortur. Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur og samtidig er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Ikke kun en snarlig lukning af Guantánamo, men også retsforfølgning af Bush-administrationen bliver lakmusprøven på om Obama for alvor vil tage et opgør med tortur.

11. januar kan Guantánamo-fangelejren fejre sin syv års fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til at fejre. Tværtimod. Guantánamo har i syv år været en skamplet på alle retsprincipper. Guantánomo symboliserer sammen med Abu Ghraib og CIA-fly det pres som menneskerettighederne har været under siden 11. september 2001. I en erklæret kamp mod terror har man gjort tortur stuerent.

Omkring 255 mænd fra cirka 35 forskellige lande bliver fortsat tilbageholdt på Guantánamo uden at være blevet stillet for en dommer. Nogle har været tilbageholdt i mere end 6 år, uden sigtelse eller adgang til advokatbistand. De ved knap, hvorfor de  tilbageholdes. Flere har forsøgt at begå selvmord, og mange af dem er torturofre.

Til trods for internationale protester og om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige tilbageholdelse af fanger på basen.

Men der er grund til at fejre, at meget tyder på, at det bliver lejrens sidste fødselsdag. I kølvandet på Obamas - USAs kommende præsident -  løfte om at lukke lejren har forsvarsminister, Robert Gates, givet ordre til, at der laves en plan for lukningen af det berygtede fængsel. Vi  håber, at Obama snarest muligt sætter en dato for Guantánamos lukning.

Ansvaret for Guantámo ligger hos USA. Ingen tvivl derom. Men det betyder ikke, at den øvrige verden ikke kan hjælpe eller presse på for at få afviklet Guantanamo og få retsforfulgt de ansvarlige.

Herhjemme har regeringen afvist, at Danmark skal modtage nogle af de fanger, som ikke har noget sted at rejse hen når Guantánamo lukker. Man siger, at det er USAs ansvar. Det er på den ene side ikke forkert, men hvorfor skulle Danmark ikke række USA en hjælpende hånd når det ovenikøbet er i en god sags tjeneste? Danmark har om noget land erfaring i, hvordan man med en tværfaglig rehabiltering kan hjælpe torturofre.

USAs vicepræsident Dick Cheney erklærede forleden i et interview til ABC News, at han personligt har godkendt CIAs brug af ‘forbedrede forhørsmetoder’ som fx waterboarding (simuleret drukning) i Guantánamo-fængslet. I samme interview sagde han også, at han mente Guantánamo-lejren burde eksistere, så længe ‘krigen mod terror’ står på.

Cheneys tilståelse aktualiserer spørgmålet om en egentlig retsforfølgning. FNs konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA - til at retsforfølge tortur. Her kan man med rette tale om, at USA burde leve op til sit ansvar. Derfor synes vi, at Danmark som foregangsland i arbejdet mod tortur burde opfordre den nye adminitration til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen om tortur på Guantámo.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og evt. blevet dømt eller er blevet løsladt samt der er indledt en retsforfølgning for at placere ansvaret for overgrebene er der grund til fejring.

Herhjemme afholder Amnesty en stor event foran den amerikanske ambassade i København søndag 11. januar for at minde Obama om sit løfte om at lukke Guantánamo. Alle opfordres til at slutte op.