ANTI-TORTUR BLOGGEN

I dag kan Guantánamo-lejren fejre sin otte års fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til. Tværtimod. Siden 11. januar 2002 da de første fanger ankom til Guantánamo har fangelejren været en skamplet på alle retsprincipper.

Basens juridiske status var en af grundene til, at den blev valgt som lokalitet for fangelejren. Ved at oprette fængslet på en flådebase uden for USA ønskede præsident George W. Bush at fratage fangerne de rettigheder, som de i kraft af den amerikanske forfatning ville opnå, hvis de var fængslet i selve USA. Hvad man kan kalde Bush-administrationens ”kreative konventionstænkning” var begyndt.

Sammen med Abu Ghraib-fængslet i Irak og hemmelige CIA-fly er Guantánamo-lejren blevet indbegrebet af Bush-administrationens brug af tortur og manglende overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner.

Da Barack Obama, som en af sine første handlinger som nytiltrådt præsident i januar sidste år, bandlyste tortur og bebudede, at Guantánamo-lejren vil blive lukket inden for ét år, vakte det glæde blandt torturmodstandere verden over. Internationale menneskerettighedsorganisationer og statsledere modtog nyheden med stor begejstring. En lukning af Guantánamo hurtigst muligt og et opgør med alt det som Guantánamo står for, er naturligvis i sig selv vigtig, men spørgsmålet er, i hvor høj grad Obama med det alene også har distanceret sig fra alle sider af Bush-tidens sorte kapitler.

Obamas udmelding om straffrihed til de CIA-forhørsagenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, er utrolig skuffende. Torturbødlerne går fri for straf. Det er ikke kun en skuffende beslutning; beslutningen er tillige både juridisk usikker og konventionsstridig. Juridisk set kræver det i en amerikansk kontekst en egentlig amnestilov, hvis Obama vil gennemtrumfe straffriheden. Samtidig er beslutningen om straffrihed i klar modstrid med FN’s konvention mod tortur. Konventionen pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret konventionen at retsforfølge tortur. Og konventionen slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller at den er udført efter ordre ovenfra.

Obamas beslutning om straffrihed underminerer FN’s konvention mod tortur og bliver dermed reelt en fortsættelse af Bushs forsøg på at udhule anti-torturkonventionens status. Al erfaring fra arbejdet med torturofre viser, at det også er principielt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt.

Med beslutningen om at give straffrihed til forhørslederne og den efterfølgende zig-zag-kurs, når det gælder retsforfølgning af de jurister og embedsmænd, der forsøgte at gøre tortur lovlig og stueren, kunne man frygte, at Obama er slået ind på en vej, der indvarsler straffrihed også for de politikere, der tilskyndede og godkendte torturen.

Efter Obamas beslutning om ikke at retsforfølge CIA-forhørslederne erklærede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, at beslutningen er en overtrædelse af folkeretten. USA er ikke alene forpligtet til at efterforske og retsforfølge tortur, men også at give ofrene rehabilitering og erstatning. Lakmusprøven på om Obama vil tage et fuldt opgør med tortur er ikke kun en realisering af den bebudede lukning af Guantánamo, men især om der vil ske retsforfølgning af Bush, Cheney, Rice og Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at bakke FN’s særlige rapportør for tortur op ved at opfordre Obama til tage skridt til at undersøge og retsforfølge anklager om tortur. Det danske udenrigsministerium var utrolig stolt da FN’s generalforsamling kort før jul vedtog en dansk resolution mod tortur, som netop fastslog medlemslandenes forpligtelse til at retsforfølge eller udvise til strafforfølgelse i andet land de personer, som mistænkes for at have begået tortur.

Danmark burde samtidig opfordre USA til snarest at ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Da Tillægsprotokollen – en dansk diplomatisk mærkesag - blev vedtaget i FN i december 2002, var USA ét af de kun fire lande, som stemte imod. Gennem besøg i fængsler forebygger Tillægsprotokollen tortur for at undgå en gentagelse af scenerne fra fængslet i Abu Ghraib, der for alvor gjorde omverdenen opmærksom på, hvor langt USA under Bush var kommet ud på torturens glidebane.

Ovenstående er uddrag af kronik, der bringes i dagbladet Politiken 11. januar 2010.

Når udenrigsminister Per Stig Møller fredag mødes med sin amerikanske kollega, bør kampen mod tortur stå højt blandt punkterne, hvis vi på RCT skulle sætte dagsordenen, som man siger.Samtalen mellem udenrigsminister Per Stig Møller og USA’s nytiltrådte udenrigsminister Hilary Clinton fredag i Washington bør ikke kun som bebudet handle om Afghanistan, Mellemøsten, verdensøkonomien og klimatopmødet – for slet ikke at nævne ”hypotetiske spørgsmål” som en vis dansk kandidat til posten som NATOs ny generalsekretær. Det er ikke alene det første møde mellem en dansk minister og den nye administration i USA, men også en chance for realisere opfordringenfra den internationale anti-tortur bevægelse ”Together Against Torture”.

Med præsident Obama i spidsen vil USA utvivlsomt være mere lydhør over for danske synspunkter omkring den traditionelle danske mærkesag, arbejdet mod tortur. Efter præsident Obamas bebudede lukning af Guantánamo og afstandtagen til tortur synes der nu at være større fodslag og enighed i fordømmelse af tortur mellem Danmark og USA. På  RCT har vi især tre ønsker, som vi håber Per Stig vil fremføre for at fastholde Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.

-For det første håber vi, at den danske udenrigsminister vil opfordre den nye Obama-administration til at undersøge og retsforfølge Bush-administrationen for dens ansvar for Guantánamo og brug af tortur.

- For det andet håber vi, at Danmark vil søge at få nogle acceptable svar fra den nye administration vedr. den amerikanske efterretningstjeneste CIAs overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler. Sidste efterår fremlagde Per Stig Møller regeringens egen redegørelse om CIAs omstridte overflyvninger. Men redegørelse var ikke fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar, erkendte udenrigsministeren dengang. I sidste uge opfordrede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak,i en rapport om sit besøg i Danmark til at der laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

- For det tredje håber vi, at Danmark vil opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Tillægsprotokollen, der er vedtaget i FN på dansk initiativ, giver FNs observatører adgang til fængslerne i de lande, der har tiltrådt protokollen. Men det har USA ikke.  Sammen med tre andre lande stemte USA under præsident Bush imod vedtagelsen af Tillægsprotokollen på FN’s generalforsamling i december 2002 . Havde Tillægsprotokollen været på plads kunne vi måske have undgået den forfærdelige tortur og mishandling i Abu Ghraib og i Guantánamo-lejren.

Aldrig før har forhåbningerne til en ny amerikansk præsident været større end når Obama 20, januar rykker ind i det Hvide Hus. Efter 8 år med George W. Bush glæder mange sig med rette til det skift - til det ”change”, der var Obamas gennemgående slogan under valgkampagnen. 

Mange håber på en ny økonomisk politik, et skift i klima-politikken og ikke mindst i USA’s politik når det gælder menneskerettigheder og udenrigspolitik. Efter Abu Ghraib, Guantánamo, CIA-fly og tilladelse til waterboarding glæder både amerikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer sig til, at Obama vil indfri sine løfter om et opgør med tortur. 

Mange håber, at Guantánamo snarest vil blive lukket og de hårdhændede afhøringsmetoder vil blive forbudt. Men samtidig aktualiseres spørgsmålet om der vil ske et retsopgør med Bush-administrationens ansvar. En rapport fra det amerikanske Senat dokumenterede i december, at præsident Bush og andre topfolk med deres godkendelser af brutale afhøringsmetoder var medansvarlige for de fangeovergreb, som siden har fundet sted.  Et enigt forsvarsudvalg med 13 demokrater og 12 republikanere fastslog, at beslutningerne var en “direkte årsag” til forholdene i bl.a. Abu Ghraib-fængslet i Irak.

- USA er en retsstat, og erfaringen er, at Senatet forfølger sagerne kraftigt. USA er jo ikke nogen bananrepublik, sagde udenrigsminister Per Stig Møller til Berlingske Tidende 18. januar da han sammen med Søren Pind (V), Tom Behnke (K) og Søren Espersen (DF) forudså, at USA vil kulegrave og måske endda retsforfølge Bush-administrationen for tortur.

Jeg håber de danske politikere får ret i deres forudsigelse om en amerikansk retsforfølgning. I følge FNs konvention mod tortur har USA forpligtet sig til at retsforfølge tortur. Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur og samtidig er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Ikke kun en snarlig lukning af Guantánamo, men også retsforfølgning af Bush-administrationen bliver lakmusprøven på om Obama for alvor vil tage et opgør med tortur.