ANTI-TORTUR BLOGGEN

10. december modtager Barack Obama Fredsprisen i Oslo. Det sker, som traditionen byder, på Alfred Nobels dødsdag. Men dagen er som bekendt også Menneskerettighedsdagen, der markerer FN’s vedtagelse af Verdenserklæringen om menneskerettigheder i 1948.

I år er 10. december yderligere en mærkedag: Det er 25 år siden, at FN’s generalforsamling vedtog FN’s konvention mod tortur, der understreger det absolutte forbud mod tortur. Historiske milepæle i arbejdet mod tortur og en god anledning til at opfordre Obama til igen at give håb og optimisme for arbejdet mod tortur.

I Nobelkomiteens begrundelse for tildelingen af Fredsprisen hedder det bl. a., at »Obama har som præsident skabt et nyt klima i international politik. Det multilaterale diplomati har genvundet en central position med vægt på den rolle, som FN og andre internationale institutioner kan spille.. Kun meget sjældent har en person i samme omfang som Obama fanget verdens opmærksomhed og givet sin befolkning håb om en bedre fremtid«. Da Barack Obam som en af sine første handlinger som USA’s præsident i januar tog afstand fra tortur, vakte det begejstring blandt torturmodstandere verden over.

Mange håbede, at Obama dermed ville sige klart fra over for Bush-administrationens legitimering af tortur, og man glædede sig, da den nytiltrådte præsident bebudede, at Guantánamofangelejren ville blive lukket inden for et år. Glæden over Obama var nærmest euforisk. Derfor blev skuffelsen så meget desto større efter hans udmelding i april om, at de CIA-agenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, ikke vil blive retsforfulgt. Torturbødlerne går fri for straf.

Det var og er fortsat ikke kun en skuffende beslutning. Beslutningen om straffrihed til CIA’s forhørsagenter er i klar modstrid med FN’s konvention mod tortur. Konventionen pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret konventionen at retsforfølge tortur.

Og konventionen slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller at den er udført efter ordre ovenfra. Beslutningen om straffrihed til torturbødlerne er derfor reelt en fortsættelse af Bushs forsøg på at udhule FN konventionens status.

Når USA ikke selv tager skridt til retsforfølgning bør det internationale samfund opfordre dertil og dermed give håb til de kritiske røster, som amerikanske menneskerettighedsorganisationer har ladet høre efter Obamas skuffende beslutning.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre præsident Obama til at genoverveje sin beslutning og - i stedet for at give straffrihed for tortur - aktivt tage skridt til at retsforfølge de skyldige i Bush-administrationen for deres ansvar for Guantánamo og brug af tortur.

Desuden bør det internationale samfund opfordre Obama til, at USA tilslutter sig og ratificerer tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Tillægsprotokollen, der blev vedtaget i FN på dansk initiativ, skal forebygge tortur ved at give FN’s observatører adgang til fængsler i de lande, der har tiltrådt protokollen. Men det har USA ikke. Sammen med tre andre lande stemte USA under præsident Bush imod vedtagelsen af Tillægsprotokollen på FN’s generalforsamling i december 2002. Havde Tillægsprotokollen været på plads dengang, kunne vi måske have undgået den forfærdelige tortur og fangemishandling i Abu Ghraib og i Guantánamo-lejren.

Sammen med en snarlig lukning af Guantánamo kan Obama skabe håb om en bedre fremtid for arbejdet mod tortur ved i sin takketale for Nobels Fredspris at love en retsforfølgning af Bush-administrationens ansvar for tortur og en amerikansk ratifikation af Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur.

Ovenstående blev 9.12 2009 bragt som debatindlæg i dagbladet Politiken