ANTI-TORTUR BLOGGEN

Når Lene Espersen torsdag rejser til USA for at møde sin kollega, udenrigsminister Hillary Clinton bør hun huske, at arbejdet mod tortur er en dansk mærkesag.
Det vil være en god ide at have FN’s konvention mod tortur med i kufferten.
Og den er desværre mere aktuel end nogensinde.

For eksempel kunne nyhedsbureauerne forleden fortælle, at USA’s tidligere præsident George W. Bush har erkendt, at hans administration brød anti-torturkonventionens absolutte forbud mod tortur.
- Ja, vi brugte waterboarding mod Khalid Sheikh Mohammed. Jeg ville gøre det igen for at redde menneskeliv, sagde Bush forleden i en tale ifølge nyhedsbureauet AP, som Ritzau herhjemme citerede.

Den terrorrmistænkte Khalid Sheikh Mohammed menes at være hjernen bag terrorangrebet 11. september 2001 og blev under forhør udsat for waterboarding ikke mindre end 183 gange. Med en klud over ansigtet, hvorpå der hældes vand, giver waterboarding ofret fornemmelsen af at blive kvalt ved drukning.
Det er rystende, at Bush ikke i dag har samvittighedskvaler over, at han godkendte tortur af terrormistænkte.

Gennem brug af især water-boarding forsøgte Bush både at udhule definitionen på tortur er og han godkendte, at USA overtrådte forbuddet mod tortur. Bush’s udtalelser understreger nødvendigheden af, at Obama-administrationen i sit bebudede opgør med tortur bør retsforfølge og placere ansvaret for Bush-tidens tortur.

Lakmusprøven på om Obama vil tage et opgør med tortur er ikke kun den bebudede, men stadig ikke-realiserede lukning af Guantánamo, men også om der vil ske retsforfølgning af Bush, Rumsfeld og Cheney for deres ansvar for de barske forhørsteknikker, som siden 11. september og den bebudede krig mod terror har sat en af de mest fundamentale menneskerettigheder, forbuddet mod tortur, under alvorligt pres.

Allerede i 2006 anbefalede FN’s særlige rapportør Manfred Nowak og andre FN-eksperter, at alle de personer, som har begået, beordret, tolereret eller accepteret tortur og mishandling – helt op til det højeste militære eller politiske niveau – bør retsforfølges.

Selv om et retsopgør med Bush-administrationens ansvar for tortur måske ikke umiddelbart virker realpolitisk sandsynligt bør der presses på for at få det gennemført. USA har ifølge konventionen en forpligtigelse til at retsforfølge ansvar for tortur.

Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur. Tillige er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Vi skylder torturofrene at tortur bliver retsforfulgt og de skyldige bliver dømt. Når Obama ikke selv vil tage initiativ dertil bør andre lande opfordre USA til at indlede en undersøgelse af ansvaret for den stedfundne tortur.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtigelse til, at til at opfordre Obama-administrationen til at få retsforfulgt tortur.
Når udenrigsminister Lene Espersen 17. juni drager til USA bør hun derfor i samtalerne med sin amerikanske kollega Hillary Clinton understrege, at USA har en konventionsmæssig forpligtelse til at retsforfølge de ansvarlige for tortur.

Samtidig håber vi, at udenrigsministeren i Washington vil søge at få nogle acceptable svar fra Obama- administrationen om CIA’s overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller erkendte, at regeringens redegørelse ikke var fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar.
Med nye acceptable svar kan Danmark på sin side følge opfordringen fra FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, om, at der bør laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

Endelig bør Lene Espersen opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur, som gennem besøg i bl.a. fængsler søger at forebygge tortur.

Ovenstående blev søndag 13. juni 2010 let forkortet bragt som debatindlæg i dagbladet Politiken med overskrfiten
”Husk nu at kæmpe kampen mod tortur, Lene Espersen”.

I dag kan Guantánamo-lejren fejre sin otte års fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til. Tværtimod. Siden 11. januar 2002 da de første fanger ankom til Guantánamo har fangelejren været en skamplet på alle retsprincipper.

Basens juridiske status var en af grundene til, at den blev valgt som lokalitet for fangelejren. Ved at oprette fængslet på en flådebase uden for USA ønskede præsident George W. Bush at fratage fangerne de rettigheder, som de i kraft af den amerikanske forfatning ville opnå, hvis de var fængslet i selve USA. Hvad man kan kalde Bush-administrationens ”kreative konventionstænkning” var begyndt.

Sammen med Abu Ghraib-fængslet i Irak og hemmelige CIA-fly er Guantánamo-lejren blevet indbegrebet af Bush-administrationens brug af tortur og manglende overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner.

Da Barack Obama, som en af sine første handlinger som nytiltrådt præsident i januar sidste år, bandlyste tortur og bebudede, at Guantánamo-lejren vil blive lukket inden for ét år, vakte det glæde blandt torturmodstandere verden over. Internationale menneskerettighedsorganisationer og statsledere modtog nyheden med stor begejstring. En lukning af Guantánamo hurtigst muligt og et opgør med alt det som Guantánamo står for, er naturligvis i sig selv vigtig, men spørgsmålet er, i hvor høj grad Obama med det alene også har distanceret sig fra alle sider af Bush-tidens sorte kapitler.

Obamas udmelding om straffrihed til de CIA-forhørsagenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, er utrolig skuffende. Torturbødlerne går fri for straf. Det er ikke kun en skuffende beslutning; beslutningen er tillige både juridisk usikker og konventionsstridig. Juridisk set kræver det i en amerikansk kontekst en egentlig amnestilov, hvis Obama vil gennemtrumfe straffriheden. Samtidig er beslutningen om straffrihed i klar modstrid med FN’s konvention mod tortur. Konventionen pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret konventionen at retsforfølge tortur. Og konventionen slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller at den er udført efter ordre ovenfra.

Obamas beslutning om straffrihed underminerer FN’s konvention mod tortur og bliver dermed reelt en fortsættelse af Bushs forsøg på at udhule anti-torturkonventionens status. Al erfaring fra arbejdet med torturofre viser, at det også er principielt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt.

Med beslutningen om at give straffrihed til forhørslederne og den efterfølgende zig-zag-kurs, når det gælder retsforfølgning af de jurister og embedsmænd, der forsøgte at gøre tortur lovlig og stueren, kunne man frygte, at Obama er slået ind på en vej, der indvarsler straffrihed også for de politikere, der tilskyndede og godkendte torturen.

Efter Obamas beslutning om ikke at retsforfølge CIA-forhørslederne erklærede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, at beslutningen er en overtrædelse af folkeretten. USA er ikke alene forpligtet til at efterforske og retsforfølge tortur, men også at give ofrene rehabilitering og erstatning. Lakmusprøven på om Obama vil tage et fuldt opgør med tortur er ikke kun en realisering af den bebudede lukning af Guantánamo, men især om der vil ske retsforfølgning af Bush, Cheney, Rice og Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at bakke FN’s særlige rapportør for tortur op ved at opfordre Obama til tage skridt til at undersøge og retsforfølge anklager om tortur. Det danske udenrigsministerium var utrolig stolt da FN’s generalforsamling kort før jul vedtog en dansk resolution mod tortur, som netop fastslog medlemslandenes forpligtelse til at retsforfølge eller udvise til strafforfølgelse i andet land de personer, som mistænkes for at have begået tortur.

Danmark burde samtidig opfordre USA til snarest at ratificere Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Da Tillægsprotokollen – en dansk diplomatisk mærkesag - blev vedtaget i FN i december 2002, var USA ét af de kun fire lande, som stemte imod. Gennem besøg i fængsler forebygger Tillægsprotokollen tortur for at undgå en gentagelse af scenerne fra fængslet i Abu Ghraib, der for alvor gjorde omverdenen opmærksom på, hvor langt USA under Bush var kommet ud på torturens glidebane.

Ovenstående er uddrag af kronik, der bringes i dagbladet Politiken 11. januar 2010.

Når udenrigsminister Per Stig Møller fredag mødes med sin amerikanske kollega, bør kampen mod tortur stå højt blandt punkterne, hvis vi på RCT skulle sætte dagsordenen, som man siger.Samtalen mellem udenrigsminister Per Stig Møller og USA’s nytiltrådte udenrigsminister Hilary Clinton fredag i Washington bør ikke kun som bebudet handle om Afghanistan, Mellemøsten, verdensøkonomien og klimatopmødet – for slet ikke at nævne ”hypotetiske spørgsmål” som en vis dansk kandidat til posten som NATOs ny generalsekretær. Det er ikke alene det første møde mellem en dansk minister og den nye administration i USA, men også en chance for realisere opfordringenfra den internationale anti-tortur bevægelse ”Together Against Torture”.

Med præsident Obama i spidsen vil USA utvivlsomt være mere lydhør over for danske synspunkter omkring den traditionelle danske mærkesag, arbejdet mod tortur. Efter præsident Obamas bebudede lukning af Guantánamo og afstandtagen til tortur synes der nu at være større fodslag og enighed i fordømmelse af tortur mellem Danmark og USA. På  RCT har vi især tre ønsker, som vi håber Per Stig vil fremføre for at fastholde Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.

-For det første håber vi, at den danske udenrigsminister vil opfordre den nye Obama-administration til at undersøge og retsforfølge Bush-administrationen for dens ansvar for Guantánamo og brug af tortur.

- For det andet håber vi, at Danmark vil søge at få nogle acceptable svar fra den nye administration vedr. den amerikanske efterretningstjeneste CIAs overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler. Sidste efterår fremlagde Per Stig Møller regeringens egen redegørelse om CIAs omstridte overflyvninger. Men redegørelse var ikke fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar, erkendte udenrigsministeren dengang. I sidste uge opfordrede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak,i en rapport om sit besøg i Danmark til at der laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

- For det tredje håber vi, at Danmark vil opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Tillægsprotokollen, der er vedtaget i FN på dansk initiativ, giver FNs observatører adgang til fængslerne i de lande, der har tiltrådt protokollen. Men det har USA ikke.  Sammen med tre andre lande stemte USA under præsident Bush imod vedtagelsen af Tillægsprotokollen på FN’s generalforsamling i december 2002 . Havde Tillægsprotokollen været på plads kunne vi måske have undgået den forfærdelige tortur og mishandling i Abu Ghraib og i Guantánamo-lejren.

Aldrig før har forhåbningerne til en ny amerikansk præsident været større end når Obama 20, januar rykker ind i det Hvide Hus. Efter 8 år med George W. Bush glæder mange sig med rette til det skift - til det ”change”, der var Obamas gennemgående slogan under valgkampagnen. 

Mange håber på en ny økonomisk politik, et skift i klima-politikken og ikke mindst i USA’s politik når det gælder menneskerettigheder og udenrigspolitik. Efter Abu Ghraib, Guantánamo, CIA-fly og tilladelse til waterboarding glæder både amerikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer sig til, at Obama vil indfri sine løfter om et opgør med tortur. 

Mange håber, at Guantánamo snarest vil blive lukket og de hårdhændede afhøringsmetoder vil blive forbudt. Men samtidig aktualiseres spørgsmålet om der vil ske et retsopgør med Bush-administrationens ansvar. En rapport fra det amerikanske Senat dokumenterede i december, at præsident Bush og andre topfolk med deres godkendelser af brutale afhøringsmetoder var medansvarlige for de fangeovergreb, som siden har fundet sted.  Et enigt forsvarsudvalg med 13 demokrater og 12 republikanere fastslog, at beslutningerne var en “direkte årsag” til forholdene i bl.a. Abu Ghraib-fængslet i Irak.

- USA er en retsstat, og erfaringen er, at Senatet forfølger sagerne kraftigt. USA er jo ikke nogen bananrepublik, sagde udenrigsminister Per Stig Møller til Berlingske Tidende 18. januar da han sammen med Søren Pind (V), Tom Behnke (K) og Søren Espersen (DF) forudså, at USA vil kulegrave og måske endda retsforfølge Bush-administrationen for tortur.

Jeg håber de danske politikere får ret i deres forudsigelse om en amerikansk retsforfølgning. I følge FNs konvention mod tortur har USA forpligtet sig til at retsforfølge tortur. Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur og samtidig er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Ikke kun en snarlig lukning af Guantánamo, men også retsforfølgning af Bush-administrationen bliver lakmusprøven på om Obama for alvor vil tage et opgør med tortur.

11. januar kan Guantánamo-fangelejren fejre sin syv års fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til at fejre. Tværtimod. Guantánamo har i syv år været en skamplet på alle retsprincipper. Guantánomo symboliserer sammen med Abu Ghraib og CIA-fly det pres som menneskerettighederne har været under siden 11. september 2001. I en erklæret kamp mod terror har man gjort tortur stuerent.

Omkring 255 mænd fra cirka 35 forskellige lande bliver fortsat tilbageholdt på Guantánamo uden at være blevet stillet for en dommer. Nogle har været tilbageholdt i mere end 6 år, uden sigtelse eller adgang til advokatbistand. De ved knap, hvorfor de  tilbageholdes. Flere har forsøgt at begå selvmord, og mange af dem er torturofre.

Til trods for internationale protester og om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige tilbageholdelse af fanger på basen.

Men der er grund til at fejre, at meget tyder på, at det bliver lejrens sidste fødselsdag. I kølvandet på Obamas - USAs kommende præsident -  løfte om at lukke lejren har forsvarsminister, Robert Gates, givet ordre til, at der laves en plan for lukningen af det berygtede fængsel. Vi  håber, at Obama snarest muligt sætter en dato for Guantánamos lukning.

Ansvaret for Guantámo ligger hos USA. Ingen tvivl derom. Men det betyder ikke, at den øvrige verden ikke kan hjælpe eller presse på for at få afviklet Guantanamo og få retsforfulgt de ansvarlige.

Herhjemme har regeringen afvist, at Danmark skal modtage nogle af de fanger, som ikke har noget sted at rejse hen når Guantánamo lukker. Man siger, at det er USAs ansvar. Det er på den ene side ikke forkert, men hvorfor skulle Danmark ikke række USA en hjælpende hånd når det ovenikøbet er i en god sags tjeneste? Danmark har om noget land erfaring i, hvordan man med en tværfaglig rehabiltering kan hjælpe torturofre.

USAs vicepræsident Dick Cheney erklærede forleden i et interview til ABC News, at han personligt har godkendt CIAs brug af ‘forbedrede forhørsmetoder’ som fx waterboarding (simuleret drukning) i Guantánamo-fængslet. I samme interview sagde han også, at han mente Guantánamo-lejren burde eksistere, så længe ‘krigen mod terror’ står på.

Cheneys tilståelse aktualiserer spørgmålet om en egentlig retsforfølgning. FNs konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA - til at retsforfølge tortur. Her kan man med rette tale om, at USA burde leve op til sit ansvar. Derfor synes vi, at Danmark som foregangsland i arbejdet mod tortur burde opfordre den nye adminitration til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen om tortur på Guantámo.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og evt. blevet dømt eller er blevet løsladt samt der er indledt en retsforfølgning for at placere ansvaret for overgrebene er der grund til fejring.

Herhjemme afholder Amnesty en stor event foran den amerikanske ambassade i København søndag 11. januar for at minde Obama om sit løfte om at lukke Guantánamo. Alle opfordres til at slutte op.