ANTI-TORTUR BLOGGEN

Når Folketinget skal på ferie går det ofte så stærkt, at ikke alle beslutninger får den opmærksomhed, som de egentlig fortjener. Det var også tilfældet i år.

På sin næstsidste arbejdsdag 28. maj vedtog Folketinget, at Danmark skal ratificere Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap. Kort fortalt sikrer konventionen såvel fysisk som psykisk handicappede samme rettigheder som andre personer. Konventionen giver endvidere fuld ligestilling til og forbyder alle former for diskrimination af handicappede.

Det er meget glædeligt, at Folketinget – og endog et enigt folketing - har vedtaget en dansk ratifikation af handicap-konventionen, som tillige i artikel 15 understreger det absolutte forbud mod tortur.

Men det var egentlig også på tide, at Folketinget fik besluttet, at Danmark skal ratificere konventionen. Konventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling tilbage i december 2006 og trådte i kraft i april 2008.

Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet. I artikel 26 gives alle handicappede ret til rehabilitering. Konventionen klargør staternes forpligtelse til at yde alle handicappede, herunder torturofre, fuld rehabilitering.

Konventionen er et vigtigt fremskridt ikke alene for alle handicappede, men også for alle os, der arbejder med rehabilitering. Det er godt, at FN’s hidtidige vejledende, såkaldte “standardregler” fra 1993, er blevet erstattet med en juridisk bindende konvention. Nu må man håbe, at selve den danske ratificering snart vil finde sted og så gælder det om at få konventionen implementeret hurtigst muligt i en dansk sammenhæng.

Til konventionen er knyttet en frivillig tillægsprotokol om individuel klageadgang og en international overvågningskomité. Men desværre er der ikke flertal i Folketinget for, at Danmark – i lighed med f.eks. Sverige - skal tilslutte sig Tillægsprotokollen. Men vi må håbe, at der kan skabes et fremtidigt flertal herfor.

Handicapkonventionen vil i arbejdet mod tortur være et vigtigt supplement til FNs konvention mod tortur, som indtil nu er tiltrådt af 144 lande og i år - 10. december - kan fejre 20 års dagen for dens vedtagelse i 1984.

Læs konventionen på http://www.clh.dk/index.php?id=1417

Da Barack Obama som en af sine første handlinger som USAs præsident i januar tog klart afstand fra tortur og bebudede, at Guantánamo-fangelejren vil blive lukket indenfor et år, vakte det glæde blandt torturmodstandere verden over.

Obama sagde med sine beslutninger klart fra overfor Bush-administrationens legitimering af tortur og distancerede sig fra det sorte kapitel som Abu Ghraib, Bagram-basen, hemmelige CIA-flyninger med terrormistænkte til torturafhøringer og senest afsløringen af lægers medvirken ved tortur udgør.

Glæden over Obamas første skridt var berettiget og blev koblet til håbet om en retsforfølgning, som det også kom til udtryk i et tidligere blog-indlæg, Lakmusprøven for Obama fra 19. januar. Glæden over Obama var og er nærmest euforisk.

Men netop derfor er skuffelsen så meget desto større efter Obamas udmelding om, at de CIA-agenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, ikke vil blive retsforfulgt.

Torturbødlerne går fri for straf. Det har præsident Obama bestemt, paradoksalt  samtidig med offentliggørelsen af fire memoer, der dokumenterer, at simuleret drukning (såkaldt waterboarding), slag, fastholden i smertefulde stillinger i timevis og søvnberøvelse i dage eller ugevis samt ydmygende afklædning af fanger systematisk er blevet anvendt i CIAs afhøring af terrormistænkte.

Det uhyggelige er, at de instruktive memoer så tydeligt afspejles i den praksis, som de nyligt offentliggjorte Røde Kors-rapporter dokumenterer. 

Som begrundelse for at give straffrihed siger Obama, at forhørslederne handlede i god tro og efter ordre og at man ikke vil opnå noget ved at bruge tid og energi på at placere skylden for fortidens fejl.

Det er ikke kun en skuffende beslutning. Beslutningen om straffrihed til CIAs forhørsagenter er i klar modstrid med FNs konvention mod tortur. Konventionen, som blev vedtaget for 25 år siden, pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret konventionen at retsforfølge tortur. Og konventionen slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller at den er udført efter ordre ovenfra.

Obamas beslutning underminerer FNs konvention mod tortur. Selvom hensigten måske er den modsatte, er beslutningen om straffrihed reelt en fortsættelse af Bushs forsøg på at udhule FN konventionens status.

Med beslutningen om at give straffrihed til forhørslederne kan man frygte, at Obama nu er slået ind på en vej, der indvarsler straffrihed for tortur, i stedet for at indlede en undersøgelse og efterforskning både af de politikere, der tilskyndede torturen, de embedsmænd, der godkendte torturen og de jurister, som retfærdiggjorde den, men også de forhørsledere eller torturbødler, der udførte den.

Når USA ikke selv tager skridt til en retsforfølgning bør det internationale samfund  opfordre dertil. Man kan håbe, at FNs særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, vil tilslutte sig det kor af kritiske røster, som amerikanske menneskerettighedsorganisationer allerede har ladet høre efter Obamas skuffende beslutning.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre Obama til genoverveje sin beslutning og - i stedet for at give straffrihed for tortur - aktivt tage skridt til at retsforfølge tortur.

Når udenrigsminister Per Stig Møller fredag mødes med sin amerikanske kollega, bør kampen mod tortur stå højt blandt punkterne, hvis vi på RCT skulle sætte dagsordenen, som man siger.Samtalen mellem udenrigsminister Per Stig Møller og USA’s nytiltrådte udenrigsminister Hilary Clinton fredag i Washington bør ikke kun som bebudet handle om Afghanistan, Mellemøsten, verdensøkonomien og klimatopmødet – for slet ikke at nævne ”hypotetiske spørgsmål” som en vis dansk kandidat til posten som NATOs ny generalsekretær. Det er ikke alene det første møde mellem en dansk minister og den nye administration i USA, men også en chance for realisere opfordringenfra den internationale anti-tortur bevægelse ”Together Against Torture”.

Med præsident Obama i spidsen vil USA utvivlsomt være mere lydhør over for danske synspunkter omkring den traditionelle danske mærkesag, arbejdet mod tortur. Efter præsident Obamas bebudede lukning af Guantánamo og afstandtagen til tortur synes der nu at være større fodslag og enighed i fordømmelse af tortur mellem Danmark og USA. På  RCT har vi især tre ønsker, som vi håber Per Stig vil fremføre for at fastholde Danmarks traditionelle rolle som foregangsland i arbejdet mod tortur.

-For det første håber vi, at den danske udenrigsminister vil opfordre den nye Obama-administration til at undersøge og retsforfølge Bush-administrationen for dens ansvar for Guantánamo og brug af tortur.

- For det andet håber vi, at Danmark vil søge at få nogle acceptable svar fra den nye administration vedr. den amerikanske efterretningstjeneste CIAs overflyvninger af Danmark i forbindelse med transport af terrormistænkte til hemmelige tortur-fængsler. Sidste efterår fremlagde Per Stig Møller regeringens egen redegørelse om CIAs omstridte overflyvninger. Men redegørelse var ikke fyldestgørende, fordi Bush-administrationen nægtede at give klare svar, erkendte udenrigsministeren dengang. I sidste uge opfordrede FN’s særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak,i en rapport om sit besøg i Danmark til at der laves en uvildig undersøgelse af CIA-overflyvningerne af Danmark og Grønland.

- For det tredje håber vi, at Danmark vil opfordre USA til at tilslutte sig og ratificere tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur. Tillægsprotokollen, der er vedtaget i FN på dansk initiativ, giver FNs observatører adgang til fængslerne i de lande, der har tiltrådt protokollen. Men det har USA ikke.  Sammen med tre andre lande stemte USA under præsident Bush imod vedtagelsen af Tillægsprotokollen på FN’s generalforsamling i december 2002 . Havde Tillægsprotokollen været på plads kunne vi måske have undgået den forfærdelige tortur og mishandling i Abu Ghraib og i Guantánamo-lejren.

Vi krydser fingre og håber, at presseforlydenderne holder stik. Dagbladet Information kunne forleden detaljeret referere den rapport som Integrationsministeriets arbejdsgruppe om få dage ventes at aflevere til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Det forlyder - ifølge avisen - at arbejdsgruppen advarer mod, at Danmark indgår såkaldte diplomatiske garantier ved udvisning af personer til lande, hvor der er risiko for tortur.

I følge Information advarer arbejdsgruppen både mod de mange ressourcer, som det vil kræve at indgå sådanne aftaler, og de vanskeligheder, der er med at etablere en uafhængig kontrol. Arbejdsgruppen skriver - i følge Information - at der kun er begrænsede muligheder for at anvende diplomatiske garantier uden at krænke folkeretten og at beslutningen om eventuelt at gå videre med diplomatiske garantier i givet fald bør træffes af regeringen. 

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) er glade for arbejdsgruppens udmelding. I al beskedenhed tror jeg, at argumenterne i det notat, som RCT udarbejdede til arbejdsgruppen ved et møde i december 2008, har gjort indtryk.

I notatet blev det understreget, at Danmark altid har spillet en central rolle i kampen mod tortur på verdensplan. For at Danmark kan blive ved med at have denne rolle, er det nødvendigt, at Danmark fortsat understreger sin uforbeholdne støtte til det absolutte forbud mod tortur.  Fra dansk side bør man afvise brugen af diplomatiske garantier i udvisningssager. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og en lang række FN-eksperter og ekspertorganer har fastslået, at diplomatiske garantier ikke er en garanti mod tortur. I langt de fleste tilfælde, hvor diplomatiske garantier har været anvendt, har de ikke minimeret risikoen for tortur i det enkelte tilfælde og manglen på reelle overvågningssmuligheder har gjort det umuligt at sikre at de overholdes.

Vi er glade for, at arbejdsgruppen i praksis lægger diplomatiske garantier på is. RCT havde dog gerne set en principiel og fuldstændig afstandtagen over for diplomatiske garantier i arbejdsgruppens rapport. I lighed med bl.a. FNs særlige rapportør for tortur, Manfred Nowak, tager RCT principielt afstand fra brug af diplomatiske garantier.

Nu er det op til regering og folketingets partier at tage det næste skridt. I Danmark er der en bred, tværpolitisk og folkelig afvisning af tortur under alle former. Det skyldes især det tidlige oplysningsarbejde, som har været med til at gøre Danmark til foregangsland i arbejdet mod tortur. Det er vigtigt, at den folkelige afvisning af tortur fremover også kommer til at omfatte diplomatiske garantier. Det er baggrunden for, at jeg sammen med juridisk konsulent Dorrit Rée Akselbo har skrevet en kronik i Politiken 24.februar. Samtidig er der lavet et uddybende tema på RCTs hjemmeside, som har samlet dansk og internationalt materiale om diplomatiske garantier.

Vi opfordrer regeringen til at lytte til advarslen fra FN om ikke at indgå diplomatiske garantier. Som foregangsland i arbejdet mod tortur skal Danmark i stedet stå fast på FNs konvention mod tortur. Vi skal ikke udfordre torturforbuddet ved at udvise personer til lande, hvor der er fare for at de udsættes for tortur.

Aldrig før har forhåbningerne til en ny amerikansk præsident været større end når Obama 20, januar rykker ind i det Hvide Hus. Efter 8 år med George W. Bush glæder mange sig med rette til det skift - til det ”change”, der var Obamas gennemgående slogan under valgkampagnen. 

Mange håber på en ny økonomisk politik, et skift i klima-politikken og ikke mindst i USA’s politik når det gælder menneskerettigheder og udenrigspolitik. Efter Abu Ghraib, Guantánamo, CIA-fly og tilladelse til waterboarding glæder både amerikanske og internationale menneskerettighedsorganisationer sig til, at Obama vil indfri sine løfter om et opgør med tortur. 

Mange håber, at Guantánamo snarest vil blive lukket og de hårdhændede afhøringsmetoder vil blive forbudt. Men samtidig aktualiseres spørgsmålet om der vil ske et retsopgør med Bush-administrationens ansvar. En rapport fra det amerikanske Senat dokumenterede i december, at præsident Bush og andre topfolk med deres godkendelser af brutale afhøringsmetoder var medansvarlige for de fangeovergreb, som siden har fundet sted.  Et enigt forsvarsudvalg med 13 demokrater og 12 republikanere fastslog, at beslutningerne var en “direkte årsag” til forholdene i bl.a. Abu Ghraib-fængslet i Irak.

- USA er en retsstat, og erfaringen er, at Senatet forfølger sagerne kraftigt. USA er jo ikke nogen bananrepublik, sagde udenrigsminister Per Stig Møller til Berlingske Tidende 18. januar da han sammen med Søren Pind (V), Tom Behnke (K) og Søren Espersen (DF) forudså, at USA vil kulegrave og måske endda retsforfølge Bush-administrationen for tortur.

Jeg håber de danske politikere får ret i deres forudsigelse om en amerikansk retsforfølgning. I følge FNs konvention mod tortur har USA forpligtet sig til at retsforfølge tortur. Det er principielt vigtigt, at der ikke er straffrihed for tortur og samtidig er det erfaringsmæssigt vigtigt for torturofrene, at de ansvarlige og torturbødlerne bliver retsforfulgt. Ikke kun en snarlig lukning af Guantánamo, men også retsforfølgning af Bush-administrationen bliver lakmusprøven på om Obama for alvor vil tage et opgør med tortur.

11. januar kan Guantánamo-fangelejren fejre sin syv års fødselsdag. Det er der imidlertid ikke nogen grund til at fejre. Tværtimod. Guantánamo har i syv år været en skamplet på alle retsprincipper. Guantánomo symboliserer sammen med Abu Ghraib og CIA-fly det pres som menneskerettighederne har været under siden 11. september 2001. I en erklæret kamp mod terror har man gjort tortur stuerent.

Omkring 255 mænd fra cirka 35 forskellige lande bliver fortsat tilbageholdt på Guantánamo uden at være blevet stillet for en dommer. Nogle har været tilbageholdt i mere end 6 år, uden sigtelse eller adgang til advokatbistand. De ved knap, hvorfor de  tilbageholdes. Flere har forsøgt at begå selvmord, og mange af dem er torturofre.

Til trods for internationale protester og om at lukke Guantánamo fortsætter den ulovlige tilbageholdelse af fanger på basen.

Men der er grund til at fejre, at meget tyder på, at det bliver lejrens sidste fødselsdag. I kølvandet på Obamas - USAs kommende præsident -  løfte om at lukke lejren har forsvarsminister, Robert Gates, givet ordre til, at der laves en plan for lukningen af det berygtede fængsel. Vi  håber, at Obama snarest muligt sætter en dato for Guantánamos lukning.

Ansvaret for Guantámo ligger hos USA. Ingen tvivl derom. Men det betyder ikke, at den øvrige verden ikke kan hjælpe eller presse på for at få afviklet Guantanamo og få retsforfulgt de ansvarlige.

Herhjemme har regeringen afvist, at Danmark skal modtage nogle af de fanger, som ikke har noget sted at rejse hen når Guantánamo lukker. Man siger, at det er USAs ansvar. Det er på den ene side ikke forkert, men hvorfor skulle Danmark ikke række USA en hjælpende hånd når det ovenikøbet er i en god sags tjeneste? Danmark har om noget land erfaring i, hvordan man med en tværfaglig rehabiltering kan hjælpe torturofre.

USAs vicepræsident Dick Cheney erklærede forleden i et interview til ABC News, at han personligt har godkendt CIAs brug af ‘forbedrede forhørsmetoder’ som fx waterboarding (simuleret drukning) i Guantánamo-fængslet. I samme interview sagde han også, at han mente Guantánamo-lejren burde eksistere, så længe ‘krigen mod terror’ står på.

Cheneys tilståelse aktualiserer spørgmålet om en egentlig retsforfølgning. FNs konvention mod tortur pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA - til at retsforfølge tortur. Her kan man med rette tale om, at USA burde leve op til sit ansvar. Derfor synes vi, at Danmark som foregangsland i arbejdet mod tortur burde opfordre den nye adminitration til at få undersøgt anklagerne mod Bush-administrationen om tortur på Guantámo.

Når Guantánamo er afviklet, de tilbageholdte er kommet for en dommer og evt. blevet dømt eller er blevet løsladt samt der er indledt en retsforfølgning for at placere ansvaret for overgrebene er der grund til fejring.

Herhjemme afholder Amnesty en stor event foran den amerikanske ambassade i København søndag 11. januar for at minde Obama om sit løfte om at lukke Guantánamo. Alle opfordres til at slutte op.